Efter at have boet på St. Croix i nu seks uger har man efterhånden fået en fornemmelse for de dagligdags ting. En af disse ting er de forskellige kulturer som dels de sorte, brune og hvide har, og hvor opdelt befolkningen er i disse grupper, men også hvor lille lokalsamfundet på en måde er. De sorte er stort set alle efterkommere af slavere enten her fra øen eller fra nogle af de andre øer i Caribien. De brune er hovedsageligt fra Puerto Rico og består egentlig af en blandet skare af mennesker af både efterkommere fra indianere, afrikanere og europæere, som så i dag derfor fremstår brune. De hvide er er næsten alle fra USA med enkelte tilflyttere fra Europæiske lande - hvoraf selvfølgelig nogle fra Danmark.
Det burde måske ikke komme som nogen overraskelse at mennesker med forskellige kulturelle baggrund ikke blander sig alt for meget med hinanden, men det er nu bare så tydeligt her. De tre forskellige grupper tilhører som regel også hver sin økonomisk og uddannelsesmæssige gruppe, de rige veluddannede hvide, de lidt fattigere og mindre uddannede fra Puerto Rico og de som regel fattige og uuddannede sorte. Dette bidrager selvfølgelig yderligere til en opsplittelse mellem grupperne.
På trods af de store forskelle mellem befolkningsgrupper, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor ens vi alligevel er. Tag nu tendensen med rytmisk at trykke på en kuglepen, dybest set giver den jo ingen mening, men alligevel kender alle mennesker vel følelsen af at gøre det. Kvinden her var i hvert fald meget optaget af at gøre det, busturen fra Frderiksted til Christiansted tog lidt over en time og jeg vil gætte på at hun nok var optaget af sin kuglepen i mindst halvdelen af turen.
På det projekt jeg arbejder på, er der en række forskellige mennesker involveret, bla. biologer, forstfolk og andre "naturrelateret" uddannede mennesker, de arbejder dels enten for staten (US Fish and Wildlife) eller det private firma jeg er i praktik hos. Fælles for dem alle er at de er veluddannede og hvide. På Cecilies praktiksted arbejde der både hvide og sorte mennesker, men det er de hvide der ejer firmaet og har veluddannede stillinger, de sorte er "blot" medhjælpere og sekretæren.
Selvom det er et relativt lille antal mennesker vi har kendskab til her på øen, er det alligevel imponerende hvor ofte man løber ind i nogen af dem til sociale arrangementer. Vi var for et par uger siden til en lokal oktoberfest på øen, arrangeret af nogle lokale der oprindelig kommer fra Tyskland. Til festen var der måske 200 mennesker, og sørme om der ikke både var en fra Cecilies praktiksted, en fra den lokale dykkerbutik vi havde handlet i, en fra den lokale kaffebar, og en der arbejdede for vores boligområde der genkendte os. Ud af de 200 mennesker var der måske fem sorte. Selvfølgelig er oktoberfest nok mest kendt af mennesker med relation til Tyskland, men alligevel burde det ikke lede til den store forskel på gæsternes afstamning, men som nok mere er bestemt af at de kommer der hvor de andre som er lige som dem selv kommer. Senere var vi til en anden offentlig fest i den lokale park, hvor der hovedsagligt var folk fra Puerto Rico, festen var godt nok arrangeret af puertorikanere, men stadigvæk kunne man godt have forventet at andre befolkningsrupper ville komme forbi, hvilket dog ikke skete. I sidste uge var der igen fest i den selv samme park, blot var der nu kun sorte mennesker tilstede, og musikken var selvfølgelig også helt anderledes end den havde været til de to andre fester.
Et andet punkt hvor man mærker opdelingen er ved transportmidler. Der findes hovedsagligt tre offentlige transportmidler taxier (10-20$), taxivans (2,5$) og busser (1$). Når man som hvid går forbi en taxi råber de somregel efter en om man ikke har brug for at blive kørt et sted hen, og hvis man så spørger efter en af de andre transportmidler kigger de blot måbende på en. Det er jo ikke fordi hvide ikke må bruge de andre transportmidler, de gør det bare ikke. Jeg har efterhånden kørt en del med taxivans (som reelt bare er små busser), og kun en enkelt gang set at en hvid også kørte med. Når man stopper en taxivan på gaden tror de som regel også bare at man vil spørge om vej, eller vil have en rigtig taxi. Jeg har flere gange oplevet at de blot ryster på hovedet og peger i retningen af de "rigtige" taxier, selvom der dog som regel ingen problemer er med at køre med dem.
Samme mønster med opdelingen ses også der hvor jeg en gang om ugen spiller Ultimate med nogle andre. Det er ikke nogen klub eller noget i den stil man møder bare op hvis man har lyst til at spille på græsplænen foran universitetet. Men ud af de 40 mennesker jeg efterhånden har set har der været to sorte. Og selvfølgelig er de som regel også veluddannede. Og minsandten om der ikke også er en af dem jeg arbejder med fra US Fish and Wildlife der går til det, samt en jeg mødte til oktoberfesten, og så selvfølgelig også en der var med på den felttur for biologer jeg var med på. Til offentlige arrangementer som dette eller f.eks. en tur i Botanisk have møder man som regel en (og ofte flere) som man kender fra en eller anden sammenhæng, hvilket jo egentlig er ganske hyggeligt og dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar