12. oktober 2012 - Mr. Blues

Jeg plejer et par gange om ugen tage mig en lille løbetur i den nærliggende park Susana Santana. Jeg har tidligere skrevet om parken, og om en mand der kalder sig Mr. Blues der passer parken og hygger sig med at sætte skilte op rundt omkring, og kommer med gode råd om livet og opfordringer til at rydde op efter sig selv.

Mr. Blues gør andet end bare at sætte skilte op. Man finder ham tit i parken i timen inden solnedgang med en sæk i hånden, hvor han så går rundt og samler affald. Hvis han ikke samler affald kan det også være han er i gang med at anrette sirlige mønstre af konkyljer i græsset.

I dag da jeg var ude at løbe en tur gik Mr. Blues igen rundt i parken og samlede affald. Da jeg var på vej rundt min sidste gang i parken, sad Mr. Blues ved en bænk og stirrede ud over havet og den snart nedadgående sol, og jeg fik lyst til at høre hvilket slags menneske han i grunden er.

Han fortalte om sin opvækst på St. Croix inden turisterne opdagede øen og viste mig hvordan han som barn brugte konkyljerne som en slags trumpet ved at skære hul i bunden af dem, om sine håb for fremtiden og syn på livet og naturen. Han får ingen penge for sit arbejde i parken, han kommer med sin græstrimmer og klipper græsset når det har vokset sig højt. Han giver de hjemløse katte mad om aften, og ind i mellem låner han en lille bus og kører gamle ensomme mennesker ud til parken og laver mad til dem. Alt dette gør han uden at kræve noget igen. Han gør det fordi det føles rigtigt i hjertet som han forklarer mig, hvilket jo er meget smukt.

Mr. Blues, som inden han blev pensionist arbejde på en aluminiumsfabrik

Her sidder jeg så ind i mellem og læser mange lange rapporter på min ebook læser, og tager noter i min lille blok mens jeg ind i mellem spejder ud over bjergene, byen, havnen og havet.