mandag den 17. september 2012

17. september 2012 - Den helt store svedetur

Som tidligere skrevet er der ret varmt og fugtigt på St. Croix, specielt lige i september og efter hvad de lokale siger specielt lige i denne uge. På grund af vejret må jeg nok indse at jeg nok skal have nogle køligere og mere løst hængende shorts. Mine sandaler var lidt slidt i forvejen og den meget grove asfalt med mange store sten slider også ekstra hårdt på dem. Min computer lider også under varmen og kunne godt bruge noget ekstra køling. Så jeg besluttede mig for at gå på indkøb og kørte ind til midten af øen hvor der ligger en masse butikker samlet kaldet Sunny Isle.

Indkøbene gik fint og var som forventet en del billigere end i Danmark. Gåturen på 10 min kl. 14 om eftermiddagen fra den nærmeste Taxibus holdeplads med indkøbene gav dog frit løb for sveden. Som det måske kan anes på de næste par billeder.



Ja det er sved der løber ned ad ryggen!

Efter sådan en svedetur er det godt at have en blender ved hånden så man hurtigt kan få lavet nogle smoothies, mens man nyder udsigten til palmetræer, så er der pludselig ikke noget bedre i verden...

...det skulle da lige være en tur i poolen til at slutte aften af med :-)

Som tidligere skrevet døjer min computer lidt med varmen, men det er nu løst efter jeg har købt en stor bordventilator, som så forhåbentligt kan holde computeren kølig



Ingen kommentarer:

Send en kommentar