Så kom dagen endelig hvor vi landede på St. Croix, det var dog ikke helt uden besvær at nå herhen.
Cecilie foran Central Park
Dagen startede med at vi stod tidligt op og forlod Alex' lejlighed lidt i 8 om morgen, det tager ca. en time at komme til lufthaven JFK og afgangen med flyet var først kl 12 så vi burde være i god tid, troede vi. Først havde vi et problem med at kunne følge rutevejledningen fra Google Maps, hvilket skyldtes den indeholdt en fejl fandt vi ud af ved at spørge rundt i undergrundsbanen. Derefter lykkedes det os at sætte os ind i det forkerte tog hvilket vi først opdagede efter et godt stykke tid og vi måtte så tilbage igen, hvor vi så til sidst kom med det rigtige tog. Bedst som vi troede det hele kørte på skinner var den station hvor skulle skifte til AirTraintoget til lufthavnen lukket pga. at skyderi/knivstikkeri. Så vi måtte pænt køre videre til næste station og så gå tilbage til stationen hvor vi var heldige at indgangen til AirTraintoget ikke var afspærret. Alle disse små forstyrelser endte med at vi kun lige nåede flyet.
Undergrundsstationen som var stærkt omringet af en masse politifolk samt journalister
En opfordring til folk om ikke at falde for de 3 f'er: "fried, fatty and fast"
Resten af turen til St. Croix gik over Porto Rico, da vi ankom til St. Croix kl 17:30 var det første man bemærke den meget stærke og trykkende hede, selvom det kun var 1 time inden solnedgang. Brian fra mit praktiksted ventede på os i lufthavnen og kørte os lidt rundt så vi fik set lidt af øen inden solnedgang, om aftenen gav han middag på en af de mange små spisesteder der ligger i Christiansted. Denne her lå lige ud til vandet og havde live musik fra en saxofonist, meget lækkert.
Spisested i Christiansted med saxofonist
Sidst på aften tog vi hen til vores lejlighed hvor der viste sig en overraskelse på et af værelserne. Cecilie havde opdaget en kakkelak der sad oppe på en af vifterne i loftet, og så gik den vilde jagt ellers, da de er ret hurtige og dermed svære at fange. Vi opgav til sidst at fange den da den havde gemt sig godt, men gemmestedet viste sig så at være Cecilies kuffert, denne gang lykkedes det endeligt at fange kræet under et glas. Og med denne vilde jagt kunne dagen slutte og vi lagde os til at sove i de 25-30 grader som der nu er om natten.
Et sødt lille kræ som vi desværre har måtte aflive
Glasset hvor det endelig lykkedes os at fange den lille kakkelak i
Ingen kommentarer:
Send en kommentar