onsdag den 27. juli 2011

27. juli 2011 Læsø: Østerby - Sydhavnen

Næste strækning af min tur Læsø rundt gik fra Østerby Havn til Sydhavnen som ligger syd for Gl. Østerby. Da det jo er gratis at køre med bus tog jeg den om morgen fra Vesterø til Østerby. Efter at have brugt et par timer på biblioteket i Østerby på at opdatere min blog (ved godt den ikke er helt opdateret, men prøver) startede jeg min tur.

Lige øst for Østerby ligger der en del sommerhuse ude ved kysten, men efter knækket ned langs østsiden blev stranden noget øde, bortset fra de sædvanlige nudister. Inde i bugten blev landskabet noget anderledes og meget fladt. Området er et fuglereservat, hvor der i yngletiden er adgang forbudt. Længere henne langs bugten gik der græssende køer helt ude ved kysten, og nogen gange også ude i vandet, som var indhegnet, er lidt i tvivl om det overhovedet er tilladt. Gik ind i landet igen ad en sti ved sydhavnen, som viste sig at være privat ejet og endte lige i nogens baghave, ups. Sluttede dagen af med en stor is i Østerby, hvor der er mange mennesker samlet som ser solnedgangen, og klapper når den går ned.

2. del af min rute, den virker ikke så lang, men tog alligevel ca. 6 timer

Stranden øst for Østerby

Da der begyndte at komme en del sten på stranden, skiftede jeg til stien

Lille "jollehavn" lidt nord for Store Knot

Enden af odden på sydøst siden af Læsø, hvor en enkelt kajakroer sad og fiskede

Fotografiet viser meget godt var lavt vandet er mange steder rundt om Læsø, her er det Bovet Bugt

Ved Bovet Bugt er der mange dyr der går græssende ud til kysten, her har landmanden valgt at skyde genvej, ved at lade hegnet gå tværs henover noget af bugten...

...så må man jo gå ud i vandet

Stadigvæk kysten ved Bovet Bugt

Efter jeg gik ind til Gl. Østerby måtte jeg gå de sidste par kilometer ad vejen ind til Østerby

Endte dagen med den nok største tre kuglers is jeg nogensinde har fået

Martha fra Østerby

Der var samlet en del mennesker nede ved havnen, som nød solnedgangen,



Ingen kommentarer:

Send en kommentar