Den første dag på turen med solskin hele dagen :-) Jeg tog lidt rundt på opdagelse med cykel. Anholt er meget lille ca. 10 km på den længste led og 26 km rundt langs kysten. Det er dog kun over på den vestlige del af øen hvor der er veje, hvoraf de fleste grusveje. Jeg tog indtil byen hvor jeg mødte fyren fra færgen og de to andre cyklister jeg stødte på i Ringsted. Der er nogle meget lækre strande på Anholt og de er meget øde, undtagen inde ved campingpladsen og syd for havnen. "Besteg" Sønderbjerg, som med sine 48 m er det højeste punkt på Anholt, og det skulle eftersigende være muligt at se land i klart vejr. På toppen af Sønderbjerg har GI oven i købet lavet et fikspunkt (nok kun interessant for landinspektører).
Nogle få af de mange små boder ved vejene
En lille butik, som minsandten holder ophørsudsalg!
Der er nogle rigtige lækre strande på Anholt, her er det Sønderstrand
Lidt fagnørderi, fikspunkt på toppen af Sønderbjerg
Kig fra Sønderbjerg ud over Anholt og ørkenen som dækker den østlige del af Anholt
T-kryds inde i Anholt By som alle er grusveje
Vejnavne er meget sigende på Anholt. Her er Bakkevej der fører mellem havnen og byen, en anden vej mellem de to steder er Gennem landet som navnet siger går mere inde i landet, uden om bakkerne
Brugsen i Anholt By, sandsynligvis den eneste brugs i Danmark som ligger ud til en grusvej
Lystbåde i Anholt havn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar