lørdag den 5. oktober 2013

5. oktober 2013 - Herning

Min tredje lørdag i det jyske, fik jeg til at gå med en lille tur til Herning. Her fik jeg fornøjelsen af at se på et par kirkegårde, da jeg jo snart skal holde oplæg om dem til Kortdage.dk i november, så der skulle lige samles lidt inspiration.
Ellers fik jeg også en lille snak med en lokal galleriejer hvor snakken hurtigt gik fra Hornsleth til de famøse bunkere på vestkysten, da han fandt ud af jeg arbejder for Kystdirektoratet. De er ved at fjerne disse bunkere og det er der vist ikke alle som er lige glade for.

Optakten til kommunevalget er så småt begyndt her i Lemvig. På vej til rutebilstationen denne lørdag formiddag, så jeg repræsentanter fra en række partier stillet op på havnen og gav deres meninger til kende om den vist meget omdiskuteret ombygning af havnefronten og den nærliggende skaterbane!

I Herning kunne jeg ikke lade være med at lade mig friste af skiltet mod Det Hemmelige Galleri

Her viste der sig at være en udstilling med Hornsleth der hygger sig med amerikanske piger

Da jeg til en konference i starten af november skal tale om mit speciale om kirkegårde og GIS, var det nærliggende lige at smutte forbi en kirkegård i Herning, og for nu at blive i kunsten, var der denne skulptur op Vestre Kirkegård.

Og på vej mod den Nordre Kirkegård kom jeg sørme forbi endnu en skultur, denne gang af en noget mere regid struktur, foran det lokale bibliotek

Og, ja så faldt jeg også lige over denne modelbane i en baghave

Her så endelig Nordre Kirkegård

og også bagsiden af stenene

Nordre Kirkegård ligger i udkanten af Herning by, hvor der også ligger denne hjertesti. Det interessante her er ikke så meget stien, men mere belægningen på stien, som her består af træflis, i stedet for grus og sten som så mange andre steder

Herning station. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan ikke lade være med at få lidt associationer til OL stadionet udenfor Berlin fra 1936

En ting som jeg er begyndt at ligge mærke til er alle disse små klubber der ligger rundt omkring, her en HF radio amatørklub

og en petanque klub

og så også lige en strikkeklub, som også reklamere med at det også er godt for helbredet og kan forebygge demens

For lige at komme tilbage til det med belægningen


her jo nogle andre eksempler på hvilke materialer der oftest bruges, da de jo sikkert er noget mere holdbare og egnet til veje til kørsel med store tunge køretøjer

Men det som jeg ikke kan lade være med at tænke på, er hvor længe man kan blive ved med at hente alle disse materialer langt væk fra og sprede dem rundt omkring. For det er vel det vi gør sprede råstofferne ud over det hele.

En antiabort plakat jeg så i Herning gågade. Jeg kan ikke mindes jeg har set den slags før, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes der er en vis grad af geografisk sammenhæng. Men under alle omstændigheder er der nu for mig noget usammenhængende i det budskab plakaten her levere.

Og så lige for at slutte dagen af. En samling rockstjerne der på trods af Kim Larsens bange anelser i "Vi Er Dem De Andre Ikke Må Lege Med" alligevel blev født.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar