fredag den 20. september 2013

20. september 2013 - Lem Vig

Som folk med større geografi kendtskab end jeg sikkert ved, så ligger Lemvig jo ikke ved en bugt som jeg tidligere har skrevet, men ved en vig selvfølgelig, deraf navnet. Men efter arbejdet cyklede jeg en fin tur op langs den vestre side af vigen, op forbi en campingplads og sommerferiehusområdet.
Jeg skulle måske også lige sige lidt om hvordan det går på arbejdet. Det går faktisk rigtig fint jeg kan lære dem en masse ting så det er jo rigtig godt, for begge parter. Og nå ja så reddede jeg også en medarbejders mail fra de sidste tre år som han ved en fejl kom til at slette, og som IT-medarbejderen ikke kunne redde. Ikke en helt dårlig start på et nyt job.

Som tidligere nævnt er der en rigtig fin udsigt oppe fra Kystdirektoratet, her solopgang ud over byen

Det var det skønneste vejr, da jeg cyklede i eftermiddags, vandet lå helt stille, og det var ren idyl med udsigten til det kuperede terræn på den anden side af vigen.

Udsigt over Lem Vig

Øverst på luftfotoet ses Gjellerodde, på linket forneden kan ses en større udgave af fotografiet




Ingen kommentarer:

Send en kommentar