lørdag den 28. september 2013

28. september 2013 - Med VLTJ til Thyborøn

Der ligger en lille lokal  jernbane i Lemvig, som kører mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn, kaldet VLTJ af de lokale. Banen skulle være blevet landskendt efter bandet Tørfisk sang om den i starten af 80'erne. Banen byder på så prominente stationer som Victoria Street Station, og er ellers ganske hyggelig at køre med.

Velankommet til Thyborøn tog jeg ud til stranden hvor nedrivningen af nogle gamle bunkere kunne iagttages. Derefter tog jeg op langs kysten mod Thyborøn Havn og videre rundt i byen.

Thyborøn er en lille by med ca 2000 indbyggere. Eller by er måske så meget sagt. Byen opstod rundt om Thyborøn havn i starten af det 20. århundrede og det bærer den i høj grad præg af den dag i dag. De første huse var mere eller mindre fallefærdige barakker, som ingen bevaringsværdig havde og blev revet ned op gennem det 20. århundrede og erstattet af nybyggeri. Yderst mod havet i første klitrække ser man flere kæmpe 3 plans huse som på ingen måde passer ind med byen. Og hvis man blot har lidt kendskab til de love og regler der gælder for byggeri, undrer sig man sig meget over hvordan sådan nogle byggerier er blevet godkendt af kommunen.

Der findes derfor ingen rigtige torve eller andre naturlige samlingsområder for husene i byen, de er så at sige blot lagt tilfældigt uden om havnen. Historien husene fortæller er desværre noget ensartet, man får indtrykket af at der er lagt en lang række parcelhuse, som nu står meget alene tilbage uden liv. Men så er der selvfølgelig havnen, hvor livet opstår mellem små spisesteder, iskiosken, gamle fiskeriaktionshuse og i yderkanten en række museer. Så på den måde har Thyborøn by jo selvfølgelig en historie at fortælle, men for andre havnebyer er det desværre lykkedes noget mere charmerende, da de ofte er opstået over en meget længere tidshorisont og dermed opstå der ofte meget bedre integration mellem funktioner i byen, husene og landskabet.

På vej mod banen, hørte jeg lige de sidste toner fra et lokalt band der gav et par numre på havnen i Lemvig

De prægtige tog der kører på VLTJ

Lig mærke til jernbanesvellerne i egetræ


Jeg havde æren af at være eneste passager på hele turen fra Lemvig til Thyborøn denne lørdag formiddag

Vel ankommet til Thyborøn er noget af det første jeg ligger mærke til er de lokales forkærlighed for ankre. Og der er nu også noget fascinerende ved hvordan tiden gnaver sig ind i og forvandler materialerne, her jern og træ

På stranden møder man i denne tid en del af disse bunker af knust cement og bøjede stålbjælker. Flere af de gamle bunkere fra 2. verdenskrig er ved at blive fjernet


Blot for at få en fornemmelse af skalaen, placerede jeg min taske ved siden af "boret" som de bruger til at knuse betonen med

I første parket ud mod Vesterhavet ligger der en række af disse kæmpe klodser af villaer. 

Sten der smiler

Nogle bunkere i land



Der skulle være lavet en sang om jernbanen VLTJ, af bandet Tørfisk, hvis tourbus tilfældigvis stod parkeret i Thyborøn

Iskiosken, hvor der i sommermånederne er en kæmpe kø, men nu blot enkelte kunder.


Den øde strand, her sidst i september. Der var en enkelt der tog sig en dukkert

Den nybyggede kirke i Thyborøn fra 2011

onsdag den 25. september 2013

søndag den 22. september 2013

22. september 2013 - Cykeltur til vesterhavet

Her i min første weekend besluttede jeg mig for at cykle en tur ud til Vesterhavet, ved Bovbjerg Fyr. Meget sigeende for Vestjylland så blæste der en stiv kuling fra vest

Cykelturruten fra Lemvig til Bovbjerg Fyr på ca. 15 km

Undervejs ud mod kysten stødte jeg på flere små selvstændige erhvervsdrivende.

En markering af de steder langs vesterhavet hvor Kystdirektoratet foretager profil målinger på stranden og et par km ud i havet

For de interesserede ses her en GNSS referencestation. Der bruges når man vil måle meget præcist vha satellit navigation.

Skråningen ud mod stranden bryder ind i mellem sammen, og så dannes der disse huller. Nu kan man ikke se hvor kraftigt det blæser denne dag, men disse "huller" virker som en vindtunnel hvor vinden er meget kraftigere end andre steder. Så det er tæt på man bliver blæst omkuld når man går forbi sådan et.

En masse mennesker er ude at kigge på bølger

To mænd leger med modelfly

En helt ny cykelvej der løber langs skrænten ud mod Vesterhavet. Her passere den en gammel bunker

lørdag den 21. september 2013

21. september 2013 - Genbrug og vandretur

Der er som jeg tidligere har skrevet en del små ting jeg mangler, så lørdag formiddag stod på rundtur til genbrugsbutikker og den lokale genbrugsplads. Genbrugsbutikken var ganske fin, men genbrugspladsen havde desværre ikke en byttecentral, som der findes andre steder. Resten af dagen brugte jeg på en længere spadseretur rundt langs den østlige del af Lem Vig.

Y-mens club genbrugsbutikken i Lemvig, som er noget af et tilløbsstykke her lørdag formiddag


På vej til genbrugspladsen cyklede jeg forbi denne sæk med blade, der var åbenbart nogle som af uransagelige årsager ikke kunne magte at fragten den de sidste par hundrede meter

En lille gul og sort bil

En træsko og nogle andre genstande

En af mange kæmpevandmænd, som der lå skyllet op på stranden

Det er ikke bare træsko og vandmænd, som skyller op på stranden, også dette lille skib som et barn engang har søsat krydsede min vej

Jeg søsætte det igen

En mark, med en for mig ubekendt afgrøde

Der er ikke så få af disse adgang forbudt skilte opsat på private veje, jeg kunne dog godt have min tvivl i lovligheden af dem alle. Som udgangspunkt må man vist ikke begrænse gående færdsel til f.eks. den nærliggende strand som vejen fører ned til, med mindre særlige forhold taler for det. 

En lille fin campingvogn der var lavet om til loppemarked

Syltede mirabeller og diverse julepynt

Og en masse andre ting og tøj, alle med et fint lille prisskilt på


Et lille panorama foto mod vigen

I udkanten af Lemvig by ligger der et område med en masse modernistisk udseende huse. Der ligger jo mange af denne slags huse rundt omring i landet, men de virker på en eller anden måde malplaceret når man kommer op fra stranden og har passeret flere gamle gårde og fyrtårn, det er ligesom man, eller i hvert fald ikke jeg havde forventet denne slags huse.

Modernistisk hus 2

og nr 3

Se det er jo meget mere sådan noget her man forventer, en fin sortbroget malkeko med en kirke i baggrunden.

Nedkørslen mod den indre by

Skrænten omkransende den gamle Lemvig by