søndag den 17. juli 2011

17. juli 2011 Anholt rundt

Da der "kun" er 26 km rundt om Anholt, tænkte jeg at det må være muligt at gå rundt. Jeg havde også snakket med fyren fra færgen om det og han kendte flere der havde gjort det, så det var i hvert fald muligt.

Vejrudsigten lovede regnvejr det meste af dagen, men med regntøj går det jo nok. Jeg tænkte også at det sikkert var bedre end hvis det havde været 25 grader og solskin, da størstedelen af øen er ubeboet og jeg derfor skulle have en del vand med, hvilket jeg undgik med regnvejret. Turen tog med pauser i alt 8 timer hvoraf det vel regnede i de 6. Det var egentlig meningen at jeg ville gå langs stranden, men oppe ved fyret udenom sælreservatet gik jeg forkert og endte med at gå igennem ørkenen i stedet. Men denne tur var sikkert også mere spændende, så det gjorde ikke noget.

Det var en helt fantastisk tur. Sikkert pågrund af regnvejret mødte jeg kun menneskene i traktoren og ellers kun den sidste halve time af turen på stranden syd for havnen. Man skulle egentlig tro at det var en ensom tur og at tiden gik langsomt, men sådan føltes det overhovedet ikke. Tiden fløj af sted og det var egentlig ganske rart slet ikke at se mennesker i så lang tid, man kom lidt ind i en anden sindsstemning hvor man bare vandrede gennem naturen.

 Start fra Nordstrand ved campingpladsen, hvor det allerede små dryppede

 Da det til tider regnede og blæste voldsomt, gik jeg med bøjet hoved og så måske kun et par meter frem for mig. Stor var min overraskelse derfor pludselig at støde på en død sæl på stranden, nogle måger havde heller ikke været så flink ved den, hvilket bidrog til chokket, men det er jo naturens gang

 Nogle høje klitter oppe på den nordlige del af øen

I starten havde det været fin sandstrand, men nu begyndte der at komme små sten

 En gruppe på 10-12 sæler holdt mig med selskab i en 20 minutters tid, hvilket var ganske hyggeligt. De er meget nysgerrige, og svømmede kun 20-30 m ud for stranden

 Der bor nogle få mennesker oppe ved fyret, den eneste adgangsmulighed er langs stranden, og dermed kørsel i traktor

 Fyret på nordspidsen

 Dør indtil fyret

 Huset omme bag fyret hvor der bor nogle kunstere, som Anholt er ganske rig på

 Et på fotgrafier af naturen i ørkenen

 Igen fra ørkenen, man skulle tro planterne var hårde og ubehagelige at gå på, men det var faktisk ganske blødt

 En smattet grusvej ud til Sønderstrand fra ørkenen

 Rødt tang på den sydvestlige del af øen

 Stranden lige syd for havnen, hvor jeg igen efter 8 timers vandring igen så mennesker

 Efter den lange dag, belønnede jeg mig selv med en pose chips, hvor den længste chip var på 7 cm

Lidt solnedgangsguf til at slutte dagen af med. Set oppe fra Nordbjerg

Panorama billede oppe fra Nordbjerg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar