søndag den 15. december 2013

15. december 2013 - Tre måneders reklamer

Normalt modtager jeg ikke reklamer, men da jeg flyttede ind i lejligheden i Lemvig for tre måneder siden, var postkassen allerede halvt fyld af reklamer, og jeg tænkte det kunne være interessant at se hvor mange reklamer man egentlig får i løbet af tre måneder.

Det blev så til nedenstående stak. Egentligt troede jeg det ville blive til flere, men måske er der forskel på hvor mange reklamer der bliver delt ud forskellige steder i landet.


torsdag den 5. december 2013

5. december 2014 - Decemberstormen

 Efteråret og vinteren er jo sæson for storme, hvilket naturligt nok får en hel del opmærksomhed i Kystdirektoratet. Blandt andet er stormudvalget ude at patruljere langs Vesterhavet når en så kraftig storm som den i dag rammer landet.

Jeg var så heldig at komme med en tur, ned langs kysten, og se naturens kræfter raser mod kysten. Det er dog noget som er svært at fornemme på et par fotografier, man mærker jo ikke rigtig den voldsomme blæst.


Thorsminde havn med en vandstand op 2-3 meter over normalen. Lygtepælen i midten af billedet står på kanten mellem vandet og havnekajen, som så i dag står under vand.

Her ses det lidt tydeligere at vandstanden er noget over havnekanten. En times tid efter vi forlod Thorsminde Havn steg vandet yderligere 1,5 - 2 meter hvilket resultere i at adskillige både kæntrede.

Havnen set oppe fra havnekontoret

En TV2 fotograf ude at finde de rette dramatiske billeder

TV2 interviewer Kystdirektoratet, dog ikke mig

Vesterhavet 5. december
Vesterhavet en måned inden

De to ovenstående fotografier er taget det samme sted. Det venstre et par timer inden stormen var på sit højeste, og det højre en måneds tid inden stormen.

Der var en del gavle i byen der væltede ud under stormen.