lørdag den 15. december 2012

15. december 2012 - Sidste dag i New York

Min sidste dag i New York, da jeg rejser hjem i morgen tidlig, fortalt gennem fire fotografier.

Jeg havde aldrig hørt om happeningen SantaCon før, men jeg blev hurtig opmærksom på at dagen i dag ikke var som alle andre dage i december i New York. På gaderne og i undergrundsbanen vrimlede det med julemænd, en del mere end hvad er normalt for december. Det går simpelthen ud på at folk tager juletøj på og går rundt og hygger sig og spreder glæder på gader og barer (måske mest det sidste). SantaCon har faktisk historiske rødder tilbage til den danske teatergruppe Solvognens happening med julemænd der delte gaver ud i et supermarked i 1974 i København, jeg er dog ikke sikker på der ligger helt de samme motiver bag disse to happening, men festligt er det da :-).

Det er også en god måde at slutte et ophold i New York på, man får det bedste indtryk af hvad en storby kan bidrage med af oplevelser.


SantaCon happening på Manhattan, over hele indre by var der fyldt med glade juleklædte mennesker

Brooklyn Bridge, set fra Manhattan

Den store skøjtebane i Central Park

Et oplyst vandfald jeg så på min vej hjem

fredag den 14. december 2012

14. december 2012 - Tre museer: Nat, Met og Whitney ved Central Park

Dette indlæg bliver nok ikke skrevet færdigt før den 17-18 dec. når jeg er tilbage i Danmark 9-10 jan, men vil dreje sig om tre de tre nedenstående museer som jeg besøgte i dag, og har sin oprindelse i bogen The Mating Mind, som jeg har været ved at læse de sidste par uger af min rejse.

Museum of Natural History

Metropolitan Museum of Art

Whitney Museum of American Art 



torsdag den 13. december 2012

13. december 2012 - Brooklyn og Fifth Av. juleudstillinger

Jeg bor ude i Brooklyn, hvor man godt kan mærke at der er en noget anderledes stemning end inde på Manhattan. Folk går ikke nær så hurtigt herude og der er meget flot graffiti, som jeg ikke synes man på samme måde ser inde i byen. Derinde er der til gengæld en masse dyre tøjbutikker, som konkurrer om at lave de flotteste juleudstillinger, og nogle af dem er faktisk rigtig flotte. Fotografierne viser dog ikke den hele oplevelse, da de mange små figurer i udstillingerne bevæger sig og lyset ændrer sig også og glimter i mørket.



Graffiti i Brooklyn

Graffiti i Brooklyn

Graffiti i Brooklyn

Lidt Brooklyn stemning



Små sjove skulpturer på subwaystationen 14th og 8 Av.

Bare et lidt sjovt billede fra downtown Manhattan

Cyklist og taxier

Frelsenshær samler ind

Solnedgang over Central Park

En af de mange små madvogne der står på hvert gadehjørne

Apple butik, som har åbent hele døgnet

En butiksudstilling på Fifth Avenue

Juleudtilling i de smarte tøjbutikker på Fifth Avenue

Juleudtilling i de smarte tøjbutikker på Fifth Avenue

Juleudtilling i de smarte tøjbutikker på Fifth Avenue

Juleudtilling i de smarte tøjbutikker på Fifth Avenue

Julepynt på Fifth Avenue

onsdag den 12. december 2012

12. december 2012 - Vinter og samlet indtryk af togturen

Så ankom jeg endelig til New York, faktisk i går aftes, men nu fik jeg lige den ide at inddele turen fra Miami til New York i tre årstider, så jeg snyder lige lidt.

Det er faktisk en helt utrolig dejlig følelse at gå gennem gaderne herude i Brooklyn sent om aften. Temperaturen er vel en 5 grader, og jeg har for første gang i et halvt år lange bukser på! Det kan lyder lidt underligt, men jeg har egentlig savnet følelsen af kulde, der er nu noget ganske dejligt over at kunne mærke den bider lidt i næsen og mærke friskheden af luften når man fylder sine lunger (ved dog ikke helt hvor ren luften lige er her i New York, men den føles i hvert fald frisk).


Jeg, om aften efter min ankomst til Brooklyn i New York


Et par ord om togturen fra Miami til New York. Man samler jo række forskellige indtryk under sådan en tur. Jeg har tidligere nævnt det skiftende klima og naturen, men der udspiller sig også små sjove historier mellem menneskene under turen.

Det er altid sjovt at se hvordan rygere virker så meget mere sociale end ikke-rygere. Der var jo indlagt en række "rygepauser" undervejs hvor de stakkels mennesker kunne få deres trang utilfredsstillet. Men inden man har set sig omkring har de (rygerne) lige pludselig alle mulige venner på tværs af hele vognen, hvor man måske selv kun lige har snakket med dem der sidder i nærheden af en selv, så det er lidt svært ikke at blive misundelig på de der rygere, det er jo lige før man overvejer om man skulle begynde at ryge :-). Der var en del som faktisk kørte næsten lige så lang tid som jeg selv, og man kan jo ikke undgå at overhøre samtalerne bag og foran en selv. Bag mig var der en mand i midten af fyrrerne der lagde an på en cubansk 25 årig gravid kvinde med varierende held, mens buddhisten foran mig havde mere held med at overbevise sin sidemand om buddhismens store visdom. Sådan er der så mange små historier der kan nå at udspille sig over et døgn.

Som jeg tidligere skrev var rejsen på sin vis en rejse fra sommer til vinter. Undervejs oplevede jeg skiftene fra de evigt grønne nuancer i syden over efterårets gyldne til de mere grå nuancer mod nord. Jeg oplevede jo aldrig efteråret dette år, en årstid som jeg synes er uendelig smuk, men denne tur gav mig alligevel nogle timer sammen med de gyldne og røde nuancer som er så karakteristiske for efteråret, hvilket jeg synes var rigtig dejligt.

Klimaet vil jeg også lige give et par ord med på vejen. Det har jo været en stor oplevelse at opleve 6 måneders sommer, specielt i de tre måneder på St. Croix var der masser af sol og varme. Men jeg synes nu at det er den skiften man oplever længere væk fra ækvator der giver sommeren (eller de andre årstider) værdi, sommer nonstop kan for mig godt blive for meget, uden også at opleve at gå rundt og fryse om fingrene og småsnøfte lidt indimellem.

Skøjtebane på syd Manhatten ved Battery Park, med udsigt mod Frihedsgudinden

Skøjtebane inde ved Bryant Park, med udsigt til juletræ og skyskrabere

Skøjteløbere

Saxofonist i undergrundsbanen

Hostelet i Brooklyn hvor jeg bor

tirsdag den 11. december 2012

11. december 2012 - Efterår

I løbet af natten kørte toget i gennem Georgia og South Carolina, og ved solopgangstid befandt jeg mig i North Carolina. Over natten havde klimaet skiftet fra sommer til efterår. Der var heller ikke længere palmetræer, men nåletræer og enkelte bøgetræer som der blev flere og flere af i løbet af dagen. Enkelte træer havde stadigvæk visne blade på træerne, men jo længere mod nord vi kom blev der færre og færre blade på træerne.

Ud over klimaet ændrede sig, var det også tydeligt at se hvordan bygningerne ændrede sig. Nede sydpå er det mest lave enkeltstående træhuse der findes langs jernbanen, men jo længere mod nord kommer der flere og flere murstenshuse og de bliver også højere og højere, og tættere og tættere.



Et lille kort jeg fandt over jernbanelinjer på østkysten. Jeg har så tegnet en hvid-sort linje på kortet, der viser hvilken del af ruten hvor jeg havde dagslys/nat.

Solopgang i North Carolina

Det kan godt være noget af en prøvelse at tage fotografier ud af vinduet i et tog i fuld fart, men her prøvede jeg at fange et køletårn, hvad det er til skal jeg ikke kunne sige.

Et pænt lille fængsel jeg kørte forbi, bemærk hvor små vinduerne er!

Nogle af de rejsende med toget, som det kan ses på påklædningen befinder jeg mig ikke længere i 25-30 graders varme

Lidt stemningslandskab

og lidt mere

og endnu mere, der er en del vand i området

Lidt træ billeder, som det ses er det ikke længere grønne nuancer

men mere brunlige/rødlige nuancer der er dominerende

Mere vand og landskab nu i Virginia


Solnedgang i Philadelphia

Et stemningsfotografi

Og så et enkelt fotografi af en bro, måske taget i New Jersey, inden min tur et par timer senere endte i New York

mandag den 10. december 2012

10. december 2012 - Sommer

Jeg havde jo besluttet mig for at kun blive en enkelt dag i Miami, for derefter at tage en 30 timers togtur op langs USAs østkyst. En tur der klima mæssigt strækker sig fra sommer i syden, over efterår i midtstaterne og  til vinter oppe nordpå ved New York.

Et lille kort jeg fandt over jernbanelinjer på østkysten. Jeg har så tegnet en hvid-sort linje på kortet, der viser hvilken del af ruten hvor jeg havde dagslys/nat.


Solopgang i Miami

Et billed af hostelet jeg boede på i Miami

Områderne op til jernebanelinjen kan godt have en vis rå karakter

Nede i syd Florida er palmetræerne meget karakteristiske

Jeg troede ellers Hollywood lå i Carlifornien, men sådan kan man jo tage fejl

En pige der venter på toget

Omkring midt Florida, bliver der færre palmetræer og andre træer begynder at dugge op, her er det endeløse rækker af appelsintræer, det virkede i hvert fald som om de aldrig holdt op jeg vil tror vi kørte igennem 50km-100km appelsintræer.

Lidt nærmere på appelsintræerne

Hen i mod aftenstid begynder der at komme flere og flere andre træer